Start
Lektiehjælp
Gamle afleveringer
Afhandlinger og artikler
Sølvkorn


Jeg tilbyder ikke lektiehjælp i øjeblikket grundet andet arbejde.

Hvis du er en gymnasieelev, der dagligt kæmper med at forstå den matematik, der læres i skolen, eller har brug for hjælp til afleveringer, eksamensforberedelse eller andet studierelevant, kan jeg tilbyde en hjælpende hånd.


Om mig og mine kvalifikationer

Mit navn er Rasmus Sylvester Bryder. Jeg er 28 år og er bosat i København, hvor jeg studerer matematik på Københavns Universitet.

Jeg har fungeret som lektiehjælp siden 2007, hvor jeg har undervist bl.a. folkeskoleelever fra 7. klasse og op samt gymnasie- og HF-elever på alle klassetrin på niveauerne A, B og C. Jeg er endvidere siden 2009 blevet ansat som lønnet hjælpelærer på Københavns Universitet i følgende fag:

Introduktion til de matematiske fag (MatIntro) - 2009
Diskret matematik (DIS) - 2010, 2011, 2012
Lineær algebra (LinAlg) - 2010, 2011
Indledende matematisk analyse el. Analyse 0 (An0) - 2011, 2012, 2013
Analyse 1 (An1) - 2013
Analyse 2 (An2) - 2013
Geometri 1 (Geom1) - 2012
Sandsynlighedsregning og statistik (SS) - 2012

Om hvad der konkret tilbydes

Jeg er åben over for alle problemstillinger, hvilket betyder for dig, at jeg vil prøve at stå til rådighed uanset hvilket problem du har, om det er hjælp til en enkel opgave eller en hel aflevering, hjælp til at forberede emner til din eksamen i matematik eller hjælp til at forstå et af de mange emner der gennemgås i skolen.

Jeg har primært erfaring med gymnasieelever, som tilbudet dermed er mest henvendt til, men jeg viger ikke tilbage for at arbejde med folkeskoleelever i de højere klasser. Det vigtigste for mig er, at du i sidste ende har forstået hvad vi har gennemgået, så du har fået noget ud af tiden og jeg kan få god samvittighed!

Jeg har studeret musikvidenskab i ét år og har taget musik på A-niveau i gymnasiet. Har du brug for hjælp til dine musikafleveringer, kan jeg måske være til hjælp.


Om hvor og hvordan

Typisk vil lektiehjælpen foregå hos mig. Jeg bor på Nørrebro og har mulighed for at finde samtaleplads i (mere eller mindre) rolige og bekvemme omgivelser. Hvis du har brug for en tavle, kan vi endvidere arrangere at mødes på H. C. Ørsted Instituttet i Universitetsparken, hvor der ofte er ledige lokaler, som vi kan benytte.

Problemer, som kan løses uden at mødes, vil typisk gives en besvarelse over e-mail, hvor jeg vil gøre mit ypperste for at gøre alting i et sprog, som du forstår, typisk inkluderende en række eksempler.


Om betaling

Før vi mødes eller jeg går i gang med at løse dit problem, vil jeg altid sørge for at der er en klar og fast aftale om hvorledes betalingen skal finde sted og hvor meget den lyder på; dette sker selvfølgelig først efter jeg har hørt, hvad dit problem består i og hvad du søger hjælp til.

Timelønnen er typisk 200 kroner pr. time, hvilket jeg vil gøre mit bedste for at gøre mig fortjent til - derfor forbereder jeg mig naturligvis grundigt. Afhængigt af hvor meget du har behov for - ud over at mødes - kan vi sammen komme frem til en pris, vi begge synes er rimelig.


Om kontakt

Det er nu op til dig, om du ud fra ovenstående information har lyst til at kontakte mig.

Håber på at høre fra dig!

Jeg tilbyder ikke lektiehjælp i øjeblikket grundet andet arbejde.

Valid HTML 4.01 Transitional